50'ernes Messi flygtede udklædt som russisk soldat

For 75 år siden satte László Kubala alt på spil og krydsede grænsen mellem Øst og Vest - den kolde krigs jerntæppe. I ly af en mørk nat i januar 1949 flygtede han fra Ungarn og endte i FC Barcelona, hvor han gennem ti år udviklede sig til 50'ernes svar på Lionel Messi

Kubala elskede at gå i byen, drikke sig fuld og suge til sig af kvindelig opmærksomhed, og det sidste var der ikke mangel på. Med sit blonde hår, sin selvtillid og sin charme havde han let spil.

Ude foran Camp Nou står en bronzestatue af en fodboldstjerne, som mange aldrig har hørt om. En legende, som i 1950’erne var næsten lige så stor i FC Barcelona, som Lionel Messi var det i 00'erne og 10'erne.

Navnet er Kubala. László Kubala. En ungarsk flygtning, der med sit enorme talent, sin vilje og sin personlighed var hovedforfatteren til historien om FC Barcelona, som vi kender den i dag. En spansk storklub, en europæisk magtfaktor, og Cataloniens stærkeste symbol på ønsket om frihed og selvstændighed.

131 mål i 186 kampe, fire spanske mesterskaber og fem spanske pokaltitler blev det til i de ti år, han spillede for ”Blaugrana” ("de blå og granatrøde"). Men hans indflydelse og betydning var langt større end det, der kan opgøres i titler og pokaler.

Med Kubala fik man hele pakken. En spiller, som fuldstændig forvandlede FC Barcelona og spansk fodbold, og et menneske, som både havde lyse og mørke sider.

Men inden Kubala fik legendestatus i den catalanske hovedstad, skulle han igennem nogle højdramatiske begivenheder. På bare fire måneder forlod hans sine kone og søn, gennemførte en dramatisk flugt på tværs af den kolde krigs jerntæppe og var ekstremt heldig at undgå et flystyrt, der dræbte alle ombord. Photo from Wikimedia Commons by Josep Bracons

Da Kubala kom til FC Barcelona spillede klubben sine hjemmekampe på Camp de Les Corts med plads til 60.000 tilskuere. Planerne om at bygge et nyt og større stadion var på det tidspunkt allerede født. Men Kubalas popularitet gjorde det helt nødvendigt at fremme byggeplanerne, og i 1957 åbnede Camp Nou med plads til 106.000 tilskuere. Foran det nye stadion fik den ungarske superstjerne sin helt egen statue i bronze.

Forlod kone og søn bag Jerntæppet

Denne historie tager sin begyndelse et par år, før Kubala fik sit store gennembrud i det solrige Spanien. Nemlig på en iskold januar-aften i 1949.

Efter en tid som professionel hos Slovan Bratislava i Tjekkoslovakiet er 21-årige Kubala vendt retur til sit hjemland, Ungarn. Men det går hurtigt op for ham, at han skal videre. Efter Anden Verdenskrig er Ungarn blevet en satellitstat under Sovjetunionen. Kommunisterne har knyttet jernnæven, og i det krigstraumatiserede land er frihedsgraderne forsvundet bid for bid. 

László Kubala tager en skæbnesvanger beslutning. Han vil flygte. Væk fra den kommunistiske kollektivisme og væk fra en truende indkaldelse til militærtjeneste. Han vil til Vesten, hvor han slipper for at skulle aftjene sin værnepligt og samtidig kan leve af at spille fodbold.

Risikoen ved at flygte er stor. Han risikerer at blive skudt, og bliver han fanget, kan det ende i fængselsstraf. Men Kubala gambler med mere end risikoen for død eller lang tid bag tremmer. Han efterlader sin kone, Anna, og sin kun to uger gamle søn, Branko, bag jerntæppet, uden at vide, om han nogensinde får dem at se igen.

Flugten sker sammen med andre mænd på ladet af en russisk militærlastbil. De er alle forklædt som russiske soldater fra ammunitionsstyrkerne og udstyret med falske papirer.

Før de når den østrigske grænse, bliver de standset af russiske militærfolk. Men deres dækhistorie bliver købt, og de får lov til at køre videre. Senere vælger de at lade lastbilen stå og gå de sidste kilometer igennem sne og frost i Alperne, før de når den amerikansk kontrollerede del af Østrig, hvor de endelig er i sikkerhed. I Østrig bliver de interneret i en flygtningelejr, og de får gennemgået deres papirer. Til Kubalas store held bliver han genkendt som fodboldstjerne af en af vagterne, og allerede efter tre dage i lejren er han udstyret med papirer, så han kan rejse videre mod endemålet, Italien.

Han bosætter sig i Udine og afventer nu, at Anna og Branko følger efter. Det gør de, men flugten er mindst lige så risikofyldt som Kubalas egen. Anna lykkes med at svømme over Donau-floden med sin lille søn liggende i et dæk.

Afbud reddede Kubala fra dødsstyrt

Mens han ventede på sin familie, var Kubala begyndt at spille for Pro Patria, der i slutningen af 40’erne var et Serie A-hold. Det helt store hold i Italien efter Anden Verdenskrig var dog Torino FC, der blev mestre i 1943, 1946, 1947, 1948 og var stærkt på vej til også at blive det i 1949. Derfor var Kubala meget beæret, da han blev spurgt, om han ville gæsteoptræde for ”Il Grande Torino” i en venskabskamp mod Benfica i Lissabon.

Lige før afrejsen valgte han dog alligevel at melde afbud. Lille Branko var meget syg, og Kubala ville ikke endnu engang forlade sin familie på et kritisk tidspunkt. Denne beslutning reddede i praksis hans liv. Uden et afbud ville han være blevet slået ihjel. Anna og Branko ville have mistet deres mand og far, og fodboldverden være blevet en fantastisk spiller fattigere.

Da ”Il Grande Torino” fløj hjem fra Lissabon den 4. maj 1949, styrtede flyet ned på Superga-bjerget uden for Torino, og samtlige 31 ombord blev slået ihjel.

Men trods sit ekstreme held, var prøvelserne stadigvæk ikke ovre for László Kubala. Ungarn havde brug for at statuere et eksempel, når én af nationens største helte havde taget flugten over plankeværket og samtidig var stukket af fra sin værnepligt. Det ungarske fodboldforbund gik til FIFA og fik opbakning: Kubala fik en langvarig karantæne fra al turneringsfodbold.

Dermed mistede han sin kontrakt med Pro Patria. I stedet spillede han i en periode for Hungaria - et hold for østeuropæiske flygtninge, som rejste rundt og spillede opvisningskampe. Træneren for holdet var Kubalas svoger, Ferdinand Daucik, der også var hans træner under det korte ophold i Slovan Bratislava i Tjekkoslovakiet.

I sommeren 1950 rejste Hungaria på turné til Spanien og havde nu nået et niveau så højt, at de kunne få kampe mod et udtaget hold fra Madrid, mod Espanyol og mod et udtaget spansk hold.

Under denne turné viste Kubala for første gang sit enorme potentiale på spansk grund, og det udviklede sig hurtigt til en intens kamp mellem Real Madrid og Barcelona om at få ham til at skrive under på en kontrakt.

En kulørt historie

Real Madrid var først ude med et kontraktudkast. Men Kubala stillede en række krav, som hovedstadsklubben i første omgang ikke var klar til at imødekomme. For eksempel ville han have sin svoger med sig som ny træner i klubben.

I stedet blev det rivalerne i Catalonien, der endte med at få hans underskrift. Hvordan det præcis gik for sig, er en fortælling, der findes i flere versioner, og hvad der er sandt eller falsk har fortabt sig i historien.

Den mest kulørte - og nok også mest utroværdige - er, at Kubala forventede at skulle til forhandling med Real Madrid. I stedet udnyttede en Barcelona-leder Kubalas hang til alkohol, drak ham fuld, bildte ham ind, at de var på vej til Madrid, men kørte ham i stedet til Barcelona, hvor han endte med at skrive under på en kontrakt.

Virkeligheden er nok snarere, at Barcelona bare var mere opsat på at få den ungarske flygtnings underskrift på papir end rivalerne i hovedstaden. Efter sigende imødekom Barca-lederne alt, hvad Kubala havde forhandlet sig frem til hos Real Madrid. Dertil kom, at de ansatte hans svoger som træner og lovede at bruge deres indflydelse på at få ophævet hans karantæne.

Det sidste lykkedes aldrig rigtig. Kubala slap først fri af FIFAs fodlænker i foråret 1951 – ti måneder efter han skrev under på sin kontrakt. Men for Barcelona var det ventetiden værd.

Fem titler og 26 mål

Da han fik sin debut i april 1951, var chancen for at blive mestre forpasset. Klubben sluttede sæsonen som nummer fire. Men for første gang i ni år lykkedes det at vinde pokalturneringen, og Kubala scorede seks mål i syv kampe.

I sæsonen 1951-52 fortsatte han, hvor han slap før sommerferien, og FC Barcelona tog det første store skridt på vej mod det storhold, vi kender i dag.

"Blaugrana"-holdet fra denne sæson kaldes ”El Barça de les Cinc Copes” (”Barca-holdet med de fem titler”). Udover det spanske mesterskab, lykkedes det at genvinde den spanske pokalturnering og at vinde Copa Eva Duarte, Latin Cup og Copa Martini Rossi.

Kubala scorede 26 mål i 19 kampe, heraf syv i 9-0 sejren over Sporting Gijón, og hans spillestil fik fans i tusindvis til at slutte sig til den nye trosretning i Spanien: ”Kubalamania”.

”Kuksi”, som han kaldtes, var tidligere bokser og bygget som en okse. Han var samtidig adræt, lynende hurtig, atletisk, intelligent og en fantastisk dribler. Men først og fremmest blev han berømt for sine frispark, som han skruede over modstandernes mur med sikker kurs mod kassen. Den slags var uset i starten af 50’erne i et Spanien, hvor den fysisk prægede spillestil ”La Furia” gennem årtier var blevet tiljublet og ovenikøbet glorificeret af den fascistiske diktator general Franco.

Nu lærte Kubala spanierne en spillestil, som i langt højere grad byggede på teknik og finesse fremfor rå muskelkraft, aggressivitet og engelsk-inspireret kick-and-rush.

Han var ikke alene om at gøre det. I 1953 skrev Real Madrid kontrakt med argentineren Alfredo Di Stéfano, der om muligt fik endnu større betydning for kongeklubben, end Kubala havde for "Blaugrana". Som leder af hvert sit storhold indledte de to en intens stjernekrig, der minder meget om den, Cristiano Ronaldo og Lionel Messi udkæmpede et halvt århundrede senere. Eneste forskel er, at Di Stéfano og Kubala begge fik spansk statsborgerskab og nåede at optræde sammen på det spanske landshold.

Med Di Stéfano på holdet gik Real Madrid ind i en gylden periode fra 1954 til 1960 med fire mesterskaber og fem sejre i Europa Cuppen for mesterhold (datidens Champions League). Men Barcelona lå på hjul og hentede i samme periode seks titler - to mesterskaber, to pokaltitler og to Fairs Cup-sejre (datidens Europa League). Ikke engang magikeren Di Stéfano kunne kvæle "Kubalamania", selv om ungareren op gennem 50’erne alt for ofte var ramt af skader.

50'ernes Lionel Messi og Cristiano Ronaldo - László Kubala og Alfredo Di Stéfano. Fra 1953 var de superstjerner i hver deres storklub, men de nåede også at spille på samme hold. De fik begge spansk statsborgerskab og spillede 13 landskampe sammen. Derudover gæsteoptrådte Di Stéfano i Barcatrøjen - blandt andet i en kamp mod Bologna i 1955. Den var ikke gået i dag!

Drukture og damer

Men Kubala havde også sine sorte sider, og de kostede ham i den sidste ende dyrt. Han elskede at gå i byen, drikke sig fuld og suge til sig af kvindelig opmærksomhed, og det sidste var der ikke mangel på. Med sit blonde hår, sin selvtillid, sin charme og en krop bygget efter vikingemodel, havde han let spil. Sværere var det at forene de hyppige drukture med en karriere som professionel fodboldspiller på højeste niveau.

At det alligevel lykkedes skyldes nok, at de fysiske krav til fodboldspillere på topplan ikke var de samme i 50’erne som i dag. Desuden blev Kubala tilgivet, fordi han på trods af tømmermænd altid ofrede sig 100 procent, når han dukkede op. En tredje forklaring er helt sikkert, at både journalister og ledere fra klubben tit var med på byturene.

Han havde en taxachauffør, der nærmest fungerede som hans privatchauffør, og altid var klar til at hente ham i byen og køre ham til træning eller kamp. Den normale procedure efter en bytur var et koldt bad, en lur på massagebænken og derpå kaffe med aspirin eller cognac.

På en FC Barcelona-tur til Tenerife fik spillerne besked på, at hvis de blev taget i at gå i byen, ville de få en bøde på 1.000 pesetas. Det fik Kubala til at tage 1.000 pesetas op af lommen og med et udfordrende smil betale bøden på forhånd.

På en anden rejse blev Kubala standset i tolden og spurgt, om han havde noget at fortolde. ”Ja”, svarede han og klappede sig på maven med et stort grin, ”to liter whisky”.

Med en løn, der lå langt over holdkammeraternes, udviklede han et ikke-eksisterende forhold til penge. En af hans nære bekendte har sagt, at Kubala aldrig rigtig fandt ud af, om penge tælles i kilo, liter eller kilometer, og når først han var i byen smed han om sig med pesetas og var aldrig nærig over for venner og bekendte.

Men den udsvævende livsstil kostede ham i den sidste ende karrieren på fodboldens bjergkam. I 1958 ansatte Barcelona Helenio Herrera som træner. Han var uddannet fra skolen for kæft, trit og retning, og fra den nye træner var meldingen klar: En plads på førsteholdet i FC Barcelona var uforeneligt med drukture og rygning.

Udover at det med nutidens øjne lyder som en god og fornuftig plan, var det også Herreras måde at markere sig på i magtkampen mod Kubala.

”Kuksi” sad oftere på bænken, men til trods for dette fortsatte Barcelona med at vinde. Det var Herrera, der brød Real Madrids ubrudte række på fire mesterskaber og hentede titlen hjem til Catalonien i både 1959 og 1960.

Alligevel var det Kubala, som i den sidste ende vandt hanekampen i omklædningsrummet. Herrera blev fyret efter at have droppet Kubala til en semifinalekamp i Europa Cuppen for mesterhold mod Real Madrid. Et dobbeltopgør, som ”Blaugrana” tabte med 2-6.

På det tidspunkt lakkede Kubalas tid på topplan dog alligevel mod enden. Et år senere lukkede han et historisk kapitel i FC Barcelonas historiebog ved at stoppe karrieren i en alder af 34 år.

Spillede for tre landshold

I 1963 blev han fristet til at vende tilbage til fodbolden, men selvsagt på et helt andet niveau. Som 36-årig blev han hyret som spillende træner i Espanyol, og han nåede også at spille i Zürich og Toronto i Canada, før han i en alder af 40 år tog sin svedige fodboldtrøje af for sidste gang.

Til trods for sin ti-årige superstjernestatus i FC Barcelona er han aldrig blev anerkendt som en af de allerbedste spillere i historien. Han har for eksempel aldrig fået plads i hverken Top 10, 20 eller 30 i diverse kåringer over det 20. århundrede største profiler.

En væsentlig forklaring er nok, at han aldrig markerede sig på landsholdsplan, og det var afgørende, hvis man i 1950’erne ville overbevise et internationalt publikum.

Han nåede endda at spille for tre landshold, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Spanien, men samlet set blev det kun til 28 kampe, og han deltog aldrig i en stor slutrunde. Tættest på var han ved VM i 1962, men her blev han skadet, før turneringen gik i gang.

Det paradoksale er, at Ungarn i årene lige efter Kubalas flugt udviklede sig til verdens bedste landshold. Fra 1950 til 1956 tabte de kun en enkelt landskamp – VM-finalen i 1954 mod Vesttyskland. Med Kubala på holdet havde de måske vundet guld, og ”Kuksi” indtaget en helt anden fremtrædende plads i fodboldhistorien?

Der er nu ikke meget, der tyder på, at han nogensinde fortrød sin flugt. Det eneste han tænkte på med hjemve og længsel var hans mor. Hende havde han forladt uden at fortælle hende om sine flugtplaner.

Først 12 år efter flugten lykkedes det i 1961 for Kubala at møde hende igen, da hun fik mulighed for at rejse til Vesten. Til en følelsesladet genforening med hendes nu 34-årige søn og til det første møde nogensinde med hendes tre børnebørn.

På den måde sluttede ringen for flygtningen Kubala. Han vendte aldrig retur til sit fødeland, men han fandt et nyt hjem i Spanien. Til stor glæde for ham selv og for tilhængere af spansk fodbold.

I slutningen af 50'erne fik Kubala selskab af andre af 50'er-stjerner. Først og fremmest hans to landsmænd, Sándor Kocsis og Zoltán Czibor, der spillede for det succesrige ungarske landshold, som nåede VM-finalen i 1954. Her ser Kubala til højre sammen med Kocsis til venstre. I midten endnu en stor stjerne fra fortiden: Spanieren Luis Suárez.

Kilder

• Avanessian, Emile; ”Laszlo Kubala – F.C. Barcelona’s Game changer” (beyondthelastman.com)

• Burns, Jimmy; “La Roja”

• Leonard, Alex; “The great Refugee: How László Kubala became a Barcelona legend” (thesefootballtimes.co)

• Lowe, Sid; “Fear and Loathing in La Liga”

• MacFarlane, Andy; “László Kubala: From Hungarian Refugee to FC Barcelona Genius” (historyofsoccer.info)

• Wilson, Jonathan; “The names heard long ago”

• ”László Kubala” (wikipedia.org)

• “Laszlo Kubala: How A Refugee Became A Barcelona Legend” (youtube.com)

• “László Kubala: The World Class Refugee Banned By FIFA” (youtube.com)