”Danmarks bedste træner” blev fyret efter én kamp

For 25 år siden fyrede FCK sin træner, Christian Andersen. Han nåede kun at holde trænersædet varmt i 75 dage og stå i spidsen for klubben i en enkelt Superliga-kamp, før han måtte opgive drømmen om at føre klubben til storhed – med Brian Laudrup som stjernespiller

Brian Laudrup og Christian Andersen fik begge en meget kort karriere i FC København, men da de var der sammen i foråret 1999 var klubben præget af kaos og skuffelse på skuffelse.

”Fire-bande bag fyring".

Ekstra Bladets overskrift placerer et klart og entydigt ansvar.

FC København har sendt sin træner, Christian Andersen, på porten, og ifølge avisen er det klubbens firemands spillerråd med Brian Laudrup som frontfigur, der har stukket ham i ryggen.

FCKs daværende direktør, Flemming Østergaard, hamrer med det samme påstanden i gulvet. I stedet tager han selv det fulde ansvar for, hvad der ligner én af de største fejlcastinger i klubbens historie.

Knytnæveslag til Janteloven

Det her er historien om en mand, der havde givet Janteloven et knytnæveslag i mellemgulvet og udnævnt sig selv til ”Danmarks bedste træner”. Det er historien om en træner, der havde drømt om at skabe et sprudlende FCK-mandskab, som kunne veksle skuffelser og nedture til gyldne tider med pokaler og titler. Og det er historien om en mand, der kun fik 75 dage og en enkelt Superligakamp i et job, som kunne have været kulminationen på hans karriere, men endte i en langvarig retssag.

I år er det 25 år siden, at alle undrede sig over, hvordan det kunne gå så galt på så kort tid?

Stor succes i AB

Manden med det hvide og halvlange år blev ansat i FCK som afløser for Kent Karlsson. Den svenske succestræner måtte i september 1998 sige sit job op, fordi han var nødt til at tage tilbage over Sundet for at få mere tid til sin multihandicappede datter.

Den nye mand i FCK blev hentet i AB, hvor han i tre år havde været en ubetinget succes. Allerede i hans første sæson rykkede klubben op i Superligaen. Året efter var de tæt på at rykke ned igen, men ikke desto mindre var det her, Christian Andersen med et blink i øjet udnævnte sig selv til ”Danmarks bedste træner”.

Fra 1997-98 gik det klart bedre. AB blev nummer fem, og Christian Andersen havde sammen med direktør Per Frimann fået opbygget en trup så stærk, at klubben blev en seriøs bejler til DM-medaljer med profiler som René Henriksen, Jan Michaelsen, Brian Steen Nielsen, Nikolai Stockholm og Peter Løvenkrands på holdkortet. Femtepladsen havde da også blot været et stoppested på vej mod endnu større ting. Da Christian Andersen forlod klubben i efteråret 1998, førte AB Superligaen tre point foran AaB, mens FC København haltede ti point bagefter på syvendepladsen.

Blev suspenderet

Ifølge Flemming Østergaard havde Christian Andersen op gennem 1990’erne flere gange budt sig til som FCK-træner. Så da ledelsen skulle finde en stærk afløser for Kent Karlsson, blev Christian Andersen bragt i spil, og han endte med at vinde et tæt opløb med englænderen Stuart Baxter. I efteråret 1998 mødtes Flemming Østergaard med Christian Andersen for at få de sidste detaljer på plads, og aftalen med den rutinerede træner blev skrevet i hånden hjemme i privaten hos Don Ø.

Det skete dog ikke uden konflikter. Christian Andersen var på kontrakt i AB sæsonen ud, og han var indstillet på at overholde aftalen og først tiltræde i FCK fra sommerpausen. Men AB’s ledelse kaldte aftalen for en illoyal handling og suspenderede ham.

”Christian er helt ideel”

Trekantdramaet mellem AB og den nye duo i dansk fodbold, Flemming Østergaard og Christian Andersen, skabte overskrifter i medierne, og Østergaard og Andersen stillede op til interview på TV3, hvor de blev konfronteret med deres ageren over for AB. Christian Andersen forsvarede sig med, at han ikke havde gjort andet end at sige sit job op i god tid. I samme program gjorde Flemming Østergaard det klart, at FCK havde truffet det rette valg.

”Christian sagde med et smil på læben for - jeg ved ikke hvor lang tid siden - at han var Danmarks dygtigste træner, og jeg gentager med et smil på læben: Jeg mener også, at Christian er en af Danmarks bedste trænere, og han opfylder en masse af de krav, vi har til en træner i FCK. Jeg har også hørt om positive spillere, som har hørt om Christians træning. Det er spændende at komme til træning. Det er ikke surt at komme til træning, og alle disse elementer plus forståelsen for fodbold generelt gør, at Christian er helt ideel som den kommende cheftræner for FCK”, sagde Flemming Østergaard.

Aftale med Brian Laudrup

Christian Andersens drøm om at stå i spidsen for FCK handlede ikke så meget om at skrive sig ind i en historie af storhed og Champions League-deltagelse. Så langt var den københavnske fusionsklub slet ikke nået på dette tidspunkt. Det handlede mere om at få flyttet klubben fra middelmådige midterplaceringer og et troværdigt bud på medaljer.

Efter at KB og B1903 i 1992 havde skabt FC København med store visioner om at dominere dansk fodbold, havde den ene skuffelse fulgt den næste. Ganske vist var det lykkedes at vinde det danske mesterskab allerede i 1993, men derefter sluttede FCK i flere sæsoner midt i Superligaen, og fra 1993 til 1998 blev det kun til to medaljer – én af sølv og én af bronze.

Kløften mellem de store armbevægelser og de skrantende resultater lagde et voksende pres på både ledelse og spillere. Dette pres steg yderligere, da Flemming Østergaard kort efter kontraktunderskrivelsen med Christian Andersen kunne offentliggøre en 2½-årig aftale med verdensklassespilleren Brian Laudrup, der blev hentet i Chelsea FC.

Ydmyget af Herfølge

Aftalen med Laudrup passede godt til den nye træners ambitioner om at spille underholdende fodbold. Han kaldte sin spilfilosofi ”flydende fodbold”, og mens de fleste andre hold i den danske Superliga spillede 4-4-2, ville han overføre sin 3-5-2-succes fra Gladsaxevej til Peter Bangsvej.

I det hele taget var det succesen i AB, som nu skulle overføres til den store scene i Parken, og Christian Andersen var elektrisk af spænding, da han endelig tiltrådte sit nye job den 1. januar 1999.

Til den første træningskamp på dansk grund mod Herfølge var både tilskuere og presse mødt talstærkt op. Ikke så meget for at følge Christian Andersen i aktion, mere for at kunne se klubbens nye stjerne i offensiven. Christian Andersen havde på forhånd sagt, at resultatet ikke var vigtigt, og at han ville prøve det meste af truppen af i kampen. Det stod han ved, og resultatet blev derefter. Herfølge tog hjem til landsbyen syd for Køge med en 6-0-sejr i bagagerummet efter en kamp, hvor Laudrup var næsten usynlig.

Senere haltede FCK sig igennem en række af andre træningskampe, hvor resultaterne var alt andet end værdige for en klub med ambitioner om medaljer.

Op på den store scene

Søndag den 14. marts trækkes tæppet endelig til side for forårssæsonen 1998-99, og scenen kan ikke være meget større for Christian Andersen & Co.

I 18. spillerunde skal københavnerne ud på Vestegnen til et opgør mod Brøndbys danske mestre, der i løbet af 90’erne har hentet fem DM-titler.

Hjemmeholdet har spillere som Mogens Krogh, John Faxe, Ebbe Sand, Per Nielsen, Søren Colding og Bent Christensen i startopstillingen, og på bænken sidder succestræneren Ebbe Skovdahl.

Hos FCK er Henrik ”Store” Larsen, Niclas Jensen, Peter Nielsen og Christian Lønstrup de store profiler, men ingen er selvfølgelig over eller ved siden af Brian Laudrup denne søndag eftermiddag. Ikke nok med at han spiller sin første kamp for en dansk klub i ti år. Brøndby Station er hans gamle hjemmebane.

FCK kommer perfekt fra start, da Niclas Jensen scorer allerede efter fire minutter. Men kampen bliver hurtigt vendt på hovedet. FCK’ernes offensive satsning giver plads til Brøndby i den anden ende. Forsvaret sejler, målmand Thomas Gill glemmer et par gange at tage med hænder, og da der er spillet 24 minutter fører hjemmeholdet 3-1 på mål af Bent Christensen, Ole Bjur og Ruben Bagger.

20 minutter før tid får FCK reduceret på et straffespark ved Carsten Hemmingsen, men dette mål bliver det sidste i en intens og underholdende kamp med over 18.000 tilskuere.

Dagen efter er pressens dom over FCK’ernes indsats hård. Særligt Brian Laudrup får kritik for at have virket lettere passiv i store dele af kampen.

Den 22-årige angriber, David Nielsen hælder sine frustrationer ud i Ekstra Bladets spalter. Han er i sidste øjeblik før Brøndby-kampen blevet bedt om at klæde om til civilt tøj, fordi der alligevel ikke var brug for ham på bænken. Nu kræver han klar besked om sin fremtid i klubben.

Superligaen 1998-99, 18. spillerunde 14. marts 1999, Brøndby Stadion (18.316 tilskuere)

Brøndby-FC København 3-2 (3-1) 

0-1 Niclas Jensen (4.), 1-1 Bent Christensen, 2-1 Ole Bjur (22.), 3-1 Ruben Bagger (24.), 3-2 Carsten Hemmingsen (71.- str.)

Brøndby: Mogens Krogh – Søren Colding, Vragel da Silva, Per Nielsen, Ole Bjur (79.: Jesper Thygesen), John Faxe Jensen, Mads Olsen, Kim Daugaard, Bent Christensen (75.: Peter Madsen), Ebbe Sand, Ruben Bagger. Træner: Ebbe Skovdahl.

FC København: Thomas Gill – Morten Falch, Thomas Rytter, Carsten Hemmingsen, Niclas Jensen, Henrik Larsen (62.: Claus Nielsen), Martin Larsen, Peter Nielsen, Christian Lønstrup, Brian Laudrup, Todi Jónsson. Træner: Christian Andersen.

Dårlig kemi

Men David Nielsen er ikke den eneste frustrerede. Under overfladen ulmer utilfredsheden, og det har den gjort stort set lige siden Christian Andersens tiltræden.

I spillertruppen er der kritik af den nye træners arbejdsmetoder. Samtidig skaber det uro, at han har bænket nogle af de store profiler.

Men også i staben omkring Christian Andersen vender mundvigene nedad. Han bliver kritiseret for ikke at kommunikere nok med sit medicinske team og med sine assistenttrænere. Særligt den fysiske træner føler sig koblet helt af, fordi Christian Andersen stort set ikke bruger ham.

Flemming Østergaard har gjort en stor indsats for at mægle mellem parterne. Han har holdt møder med både spillerrådet og Christian Andersen, men uden at få ro, og to dage efter Brøndby-kampen har han fået nok.

Christian Andersen er indkaldt til et møde med Østergaard og den medicinske stab for endnu engang at løse de interne konflikter. Men da Andersen tropper op, får han at vide, at han først skal til møde med anfører Peter Nielsen. På dette møde er meldingen klar: Han har mistet omklædningsrummet. Ingen af de 24 spillere i truppen bakker ham op længere, og så er Christian Andersen smerteligt bevidst om, at han er slået hjem.

I stedet for som aftalt at mødes med den medicinske stab, sætter han sig sammen med Flemming Østergaard, og de bliver enige om hans fratrædelse.

På et pressemøde senere samme dag forklarer Flemming Østergaard, at det, der reelt er en fyring, skyldes dårlig kemi mellem træner og spillere.

”Kemien har været så dårlig, at spillerne ikke har givet de sidste 10-15 procent til træning og kamp. Det kan ikke blive ved”, siger Flemming Østergaard.

Han fortæller også om møderne med spillerrådet, hvor han har forsøgt at rette op på tingene.

”Der var en magtkamp”

Dagen efter er fyringen forsidestof i Ekstra Bladet, der entydigt placerer ansvaret hos spillerrådet, som foruden Brian Laudrup tæller Peter Nielsen, Michael Mio Nielsen og Thomas Rytter.

Men overskriften ”Fire-banden bag fyring” får Flemming Østergaard på banen. Han afviser i entydige vendinger, at spillerne har ført kniven.

”Det er dybt uretfærdigt at trække Brian Laudrup frem, for det er ikke spillerne, der har fyret Christian Andersen. Det er mig, der har taget beslutningen. Derfor er der to store tabere i den her sag. Det er mig, og det er Christian Andersen, for det var mig, der ansatte ham”, siger han til Ekstra Bladet.

Christian Andersen er af en anden opfattelse. Til samme avis siger han:

”Det var en magtkamp mellem mig og spillerne. Jeg tabte den…..Jeg tror, jeg ved, hvem det er. Men det holder jeg for mig selv”.

Skænderi i omklædningsrummet

Det lykkes derefter for klubben så nogenlunde at lægge låg på sagen. Kun enkelte anonyme kilder udtaler sig. Blandt andre til Jyllands-Posten, som taler med en spiller, der bekræfter Flemming Østergaards udlægning af sagen. Brian Laudrup & Co. er ikke de hovedansvarlige for Christian Andersens exit. Samme spiller afviser også en historie om, at der skulle have været et åbent skænderi mellem spillerne og Christian Andersen i omklædningsrummet i pausen af Brøndby-kampen. Der går rygter om, at nogle af spillerne sågar på et tidspunkt nægtede at gå på banen til anden halvleg. Den anonyme spiller bekræfter skænderiet, men Christian Andersen har ikke været en del af det, siger han.

Langsomt siver historierne nu om en træner, som bare var et mismatch i en klub af FCKs kaliber. Hans træningsmetoder bliver kaldt forældede, og der er i særlig grad kritik af, at han ikke lytter til spillerne. Den kontante Christian Andersen havde været vant til at blive mødt med stor respekt i AB, hvor hans ord havde været lov. I FCK er kulturen en helt anden. Her har hans forgængere på trænerposten rådført sig med de bedste spillere og inddraget dem i vigtige beslutninger.

”Han var meget speciel”

I bogen ”FC Krøniken”, som udkommer to år efter fyringen, siger den daværende spiller, Lars Højer Nielsen:

”Der er ikke så meget at sige. Han passede bare ikke ind i det. Han havde gjort et utrolig flot arbejde i AB, spillet et godt og underholdende hold sammen og havde nogle fantastisk gode typer til det system, han ønskede at spille. Men han prøvede at trykke AB-systemet ned over FCK’s spillere, og det fungerede bare ikke. Kemien mellem spillerne og Christian var heller ikke, som den skulle være. Der var for mange af de erfarne spillere, der stillede spørgsmålstegn ved hans meninger og erfaringer”, siger Lars Højer Nielsen, som også mener, at Christian Andersen ikke var stærk nok til at modstå presset ovenfra og fra spillerne.

En anden spiller fra den tid, Diego Tur, siger:

”Christian Andersen var meget speciel i hele væremåden og fremtoningen…..Jeg synes heller aldrig, han formåede at finde pulsen på holdet. Man havde jo en håndfuld rutinerede spillere, og dem fangede han ikke…..Tingene blev ikke taget op til debat. Selvfølgelig var han cheftræneren, men alligevel skal man lige mærke pulsen, det gjorde han slet ikke”.

Ekstra Bladet spørger Christian Andersen om han burde have bøjet sig lidt imod spillerne. Men det afviser han blankt med, at så havde han ikke været tro mod sig selv. Han er til gengæld meget skuffet over at blive udstillet som fagligt inkompetent.

Desuden udtaler han, at FCK havde gjort nogle af spillerne bedre, end de var. At nogle af dem følte sig hævet over fællesskabet. F.eks. på turen til Gran Canaria.

”Turen skulle foregå fra den 4. januar og en uge frem, og én af de fejltagelser, jeg begik, var nok at deltage i turen. Jeg skulle have ventet med at tiltræde, til spillerne var kommet hjem. Jeg kom måske lidt skævt ind på nogle af spillerne, som kunne gøre, hvad de havde lyst til”, skriver Christian Andersen i bogen ”Christian fra A til Ø”, som udkom i 2004.

Han fortæller videre om Brøndby-kampen, at spillerne blev rasende på ham, fordi han valgte at køre uden angriber på reservebænken. Men også om træningen næste dag, hvor aviserne var fulde af historier om hans forestående fyring og af artikler med anonyme citater fra spillere, som skød med skarpt mod ham.

Alkohol og damer

Netop indholdet af ”Christian fra A til Ø” får i 2004 et næsten udslukket bål til at blusse op igen. I bogen skyder Christian Andersen hårdt tilbage i retning af Don Ø.

”Som forretningsmand kan jeg kun tale positivt om Flemming Østergaard, men som menneske er han én af de mest ubehagelige, kvalmende og selvglade personer, jeg nogensinde har mødt”.

Dette afsnit får Flemming Østergaard til at koge over. Han mener, at han har gjort meget for at bakke Christian Andersen op. Nu går han på skærmen i TV3’s fodboldprogram, ”Onside”, og afslører, at fyringen af Christian Andersen også skyldes, at han på turen til Gran Canaria er gået vel rigeligt til den med alkohol og damer.

Christian Andersen afviser Østergaards påstande og mener, at det er hævn for hans bog. Han lægger sag an for bagvaskelse mod Don Ø og tre medarbejdere på TV3, og så er fyringen af Christian Andersen igen forsidestof, og det bliver den ved med at være over lang tid, for sagen ender helt i Højesteret.

I Byretten og Landsretten får Christian Andersen medhold, men i 2008 frikender Højesteret både Flemming Østergaard og de tre journalister, og dermed finder historien om Christian Andersen og FCK omsider sin afslutning.

Sportslig oprejsning

Han fik sølle 75 dage i trænersædet, men det tog ni år at få lukket sagen ned. Inden da havde han dog nået at få sportslig oprejsning.

Efter det mislykkede FCK-ophold kom han til B93 og siden til Farum Boldklub - det senere FC Nordsjælland. Sidstnævnte rykkede op i Superligaen i hans første sæson, og i 2003 førte han dem til DM-bronze.

Hans sidste trænerjob var i BK Frem i landets næstbedste række. Her endte hans karriere ufrivilligt tidligt. Denne gang ikke på grund af en fyring, men fordi klubben gik konkurs.

Kilder

• Andersen, Christian; “Christian fra A til Ø”

• Blem, Hans Chr. + Wehlast, Mads Glenn; ”Fire-banden førte kniven”, Ekstra Bladet

• Caruso, Jesper Dahl + Lassen, Kurt; ” Historien om et planlagt karaktermord” (berlingske.dk)

• Christensen, Troels; ”Jeg tabte magtkampen til spillerne”, Ekstra Bladet

• Johansen, Christian Winther; ”Retro: Da Christian Andersen forlod AB og blev FCK-træner” (tv3sport.dk)

• Johnsen, Kaare + Hansen, Jan Erik; ”FC Krøniken”

• Lauta, Nikolaj; ”Ny fejde mellem Don Ø og Christian Andersen” (politiken.dk)

• Steenbach, Kasper; ”FCK-spillere stemte ikke om Andersen” (jyllands-posten.dk)

• Werge, Lars + Østergaard, Flemming; “Don Ø”

• “Christian Andersen” (Wikipedia.org)